TCS London Marathon er et af de ikoniske World Marathon Majors - og verdens mest populære maraton. Til 2026-udgaven modtog løbet hele 1,1 million ansøgninger via den offentlige lodtrækning, hvilket gør det til det mest eftertragtede maraton nogensinde. Med en rute gennem hjertet af London, tusindvis af tilskuere og en elektrisk stemning, er det ikke svært at forstå hvorfor.
Løbet er samtidig verdens største éndags-velgørenhedsevent. Siden 1981 er der indsamlet over 1,3 milliarder pund til gode formål, og hvert år løber tusindvis af deltagere til fordel for velgørende organisationer.
De fleste startnumre tildeles netop disse organisationer, og derfor er det næsten umuligt at få adgang som individuel løber. Hos Marathon Travel Club råder vi dog over et begrænset antal startnumre - de fleste fordeles via forhåndstilmelding.
Vil du være med, når London forvandles til én stor løbefest? Så er chancen her.