Medoc Marathon

Løb igennem 59 forskellige vinmarker

Her er der garanti for et løb udover det sædvanlige! Ud over franske vine på mere end 20 "hjælpestationer", vil løbere opdage en helt ny verden af løbemakkere.

In stock
Travel Code
M-FA-001

Rejsen

down v arrow

Med over 8.500 løbere i sjove kostumer kan du forvente alt fra underholdende akrobater i begyndelsen til alt-du-kan-spise østers, ost og is på de sidste 4K. Så skørt og skævt som dette løb er, husk det er stadig et marathon, og du skal løbe på et tidspunkt. Medoc Marathon eller bare ”Medoc”, er for mange løbere blevet et begreb og et ”must” at prøve kæfter med - men pas på for det er vanedannende!

Et maraton i absolut særklasse

Løbets ånd har overlevet og bygger stadig på begreberne sundhed, sport, hygge og sjov. Hvor sundhed og sport også gælder alle andre løb, så er hygge og sjov noget unikt for Medoc. Næppe andre steder bliver der gjort så meget for, at løberne skal føle sig forkælede med en ægte varm attitude, god plads på ruten, masser af aktiviteter undervejs, gaver og overraskelser i målet.

Ruten tager dig gennem ikke mindre end 59 vinmarker i de berømte landsbyer i Medoc-regionen og skulle man "læse" ruten, ville den mest af alt lyde som et vinkort! Så bliv ikke overrasket når du bliver spurgt; "Ønsker du rød elle hvid". Forplejningen undervejs er fx helt speciel med et halvt hundrede depoter med forfriskninger af alle slags, lige fra det sædvanlige ”kedelige” vand og energidrik til vin, frugt, mad ja sågar gourmet som østers, skinke, steaks, Medocvin, champagne… Det kunne være årsagen til, at figuren på Le Marathon du Medoc’s hjemmeside ser lettere beruset ud og udbryder, at Medoc er verdens længste marathonløb: Jo, to skridt frem og et tilbage. 

Kan du lide at løbe og at være omgivet af glade mennesker, så skal du absolut deltage i Europas sjoveste marathonløb, der samtidig foregår i dejligt vejr, smuk natur og som snor sig forbi og gennem ægte chateauer. Du kan kalde det skørt, sjovt, festligt eller gourmetagtigt ... det er og bliver helt sit eget og kan ganske enkelt ikke sammenlignes med noget som helst andet marathonløb. Men OK – der er også plads til den helt seriøse løber, PR bliver det dog næppe til. Hvert år har løber et tema og vi opfordrer alle til at klæde sig ud, også selv om det er udansk! I år er temaet "Cinema".

Glæde og højt humør

Ingen undgår at blive fanget af stemningen. Forestil dig fx, at du lige er løbet forbi en hel flok Disneyfigurer og en storsvedende cowboy. Foran dig løber Asterix med mange små hurtige skridt sammen med tunge Obelix, der pruster som et lokomotiv, mens en dansk politimand med trukket stav ubesværet smyger sig forbi. Og bag dig stønner en fransk transvestit i netstrømper, nok mest af varme og udmattelse. I feltet er der også et par løbere i ganske almindelige tights og singletter. Jo, du befinder dig vitterligt midt i det tossede, festlige og utrolige Medoc Marathon sammen med rundt 8000 andre, der har været så heldige at få et startnummer.

Publikum har det også sjovt og lever aktivt med i strabadserne, og der er masser af musik fra reggae til brassbands. Men stadig er og bliver det et ægte marathonløb, og mange løber naturligvis også “seriøst” og på en normal tid. Tidsgrænsen er sat til 6.30 timer, og vinderen får ud over pengepræmier hele sin vægt i den bedste Grand Cru vin fra området – helt bogstaveligt. Op på vægten og værsgo, den anden vægtskål fyldes med kassevis af områdets bedste vine.

Som de lokale siger i Medoc:  Medoc Marathon is the most fun that you can have running a marathon.

 

Løbefakta

down v arrow
Løbsdato: 2. september 2023
Deltagere:  8.500 
Tidsgrænse: 6,5 timer
Aldersgrænse: 21 år
   
Løbet siden: 1984
Temperatur: 20-25 grader
   
Terræn: Kuperet
Underlag: Asfalt og jordveje
Rute:  Se ruten her
   
Rekord mænd: 2:19:20 (1992) 
Rekord kvinder:  2:38:34 (1999)
   
Andet:  Lægeerklæring påkrævet

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Medoc Marathon
Jeg accepterer Marathon Travel Club Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow
Gå til toppen af siden