Desert Run er en eksotisk rejse, hvor du vil opleve ørkenens fascinerende skønhed, de smukkeste solopgange og en stjernehimmel uden lige.
Et enestående løb over 3 dage i ørkenen i Marokko
Glæd dig til en helt sublim løbeoplevelse, når du sammen med vennerne, løbeklubben eller familien drager mod ørkenen i Marokko.
Desert Run er en løberejse, hvor I udover at løbe kan se frem til en naturrejse i ørkenen i Sahara, der vil byde på fantastiske solopgange og nedgange, fantastiske panoramudsigter og selvfølgelig en masse udsøgt marokkansk mad. Tro os - dette er absolut en oplevelse du som løber vil have med i bagagen.
Løb i ørkenen
Desert Run kommer til at foregå som et tre dages etapeløb, hvor etaperne ser ud som følger:
- dag: 15 km
- dag: 21 km
- dag: 26 km
Og du kan godt se frem til nogle fantastiske dage i ørkenen. Desert Run er totalt gennemført - fra start til slut. Lige fra vi træder ud af flyveren og bliver modtaget i lufthavnen med te, marokkanske kager og folkedans til vi nogle dage senere, og en masse fantastiske oplevelser rigere, får medaljerne hængt om halsen til en smuk ceremoni.
Har du aldrig været i ørkenen før, så kan du se frem til nogle uforglemmelige solopgange og en stjernehimmel uden lige for ikke at tale om turen på kamleryg, mens solen går ned over sandet. Det er syn du aldrig glemmer. Dét at være midt i ørkenen er bare noget helt specielt.
Desert Run er ikke et ekstremløb - selvom det er hårdt at løbe i det meget, meget fine sand, men det er en oplevelse for livet, hvor du udover at løbe også kommer til at opleve naturen, traditioner og en kultur, som du kun troede fandtes på film. Desert Run er en løbeferie fyldt med oplevelser. Oplevelser som du aldrig glemmer og som du, hvis du spørger os, absolut ikke vil gå glip af.