Bestil

Hannover Marathon

42 km i Neidersachsens hovedstad

Nyd en uforglemmelig weekendtur i den smukke by Hannover i Tyskland med et rigt kulturliv, spændende historie og et unikt marathonløb i absolut spitzenklasse.  

In stock
Travel Code
M-HA-002
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Kryds kulturrige Hannover af listen med en skøn marathonrejse
blue encircled check Mærk suset, når du bliver tiljublet af over 200.000 tilskuere
blue encircled check Oplev historiske monumenter på de 42.195 km.
calendar iconIngen dato sat
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon1 overnatning

Rejsen

down v arrow

Hannover er hovedstad i delstaten Niedersachsen i Nordtyskland, og nok mest kendt for at være Tysklands største messeby. Hannover er dog andet og meget mere end messer, og du kan se frem til en weekendtur i en smuk by med et rigt kulturliv og historie og selvfølgelig et marathonløb i spitzenklasse.  

Hannover før og efter 

Efter 2. verdenskrig var der ikke meget tilbage af Hannover. Faktisk blev 85 procent af byen ødelagt af bomber. Mange moderne bygninger præger derfor også i dag bybilledet og har givet plads til brede gågader og skønne shoppingarkader imellem de historiske bygninger. 

Går du gennem centrum kan du følge "Der rote Faden" (den røde tråd), en rødmalet stribe på fortovet, som guider dig forbi nogle af byens mange seværdigheder, ja faktisk hele 36 styk. Blandt andet det nye rådhus fra 1904, hvor kuplen anses for en teknisk sjældenhed, og hvorfra udsigten er fantastisk. 

Det er også ved det nye rådhus, at du finder start og mål til Hannover Marathon, hvor 16.000 løbere deltager i marathon, halvmarathon, 10-km, børneløb, stafetløb, walking, nordic walking og rulleskøjteløb. Og du kan godt glæde dig. Hannover Marathon er en god og hurtig rute, hvor der er alle muligheder for at sætte personlig rekord. 

42,195 km lang sightseeingtur 

Starten går ved det nye, smukke rådhus og kort efter start kommer du forbi den 47 meter høje Waterloo-søjle og AWD-arenaen, VM-stadionet fra 2006. Herefter løber du langs Maschsee, der er en smuk tre km lang kunstig sø. Herfra går ruten gennem dele af Eilenriede, en af Europas største byskove, og videre forbi Herrenhäuser Garten, en bemærkelsesværdig og meget smuk barokhave.
Du ser også Operaen, Welfenslottet, der huser Hannovers Universitet, og i den historiske bydel det gamle rådhus og Marktkirche – og meget, meget mere. Ruten er flad og meget varieret med by og park, bebyggelse og grønt.

Starten går søndag kl. 9.00 til marathonløbet, kl. 11.15 sendes halvmarathonløberne af sted og kl. 13.00 er det 10-km løberne. Så alt afhængig af hvornår, og hvor hurtigt du løber, er der nogle gode timer til at gå en tur og se lidt nærmere på byen og måske slappe af med en kold Bier vom Fass efter et veloverstået løb.

Et løb i spitzenklasse

For dig som løber er Hannover et rigtig godt mål for en dejlig weekendtur. Vi har stor succes med Hannover Marathon, hvor alt klapper. Der er en sublim opbakning fra 200.000 tilskuere og en herlig sydlandsk stemning. Løbet er velorganiseret, klart nok – det er tysk – og hotellet er super godt, maden er lækker og det hele foregår i en behagelig bustur kun 350 km fra Danmark.  

Hannover Marathon har fået tildelt Silver Label, et prestigefyldt og sjældent uddelt kvalitetsstempel fra det internationale atletikforbund IAAF, som betegner løbet som "leading road races around the world". Kort sagt et løb, hvor såvel atmosfære som organisation er i absolut “spitzenklasse”.

Indkvartering

down v arrow

Mercure Hotel Hannover Mitte

Vi bor på Mercure Hotel Hannover Mitte, et lækkert 4-stjernet hotel med en central placering meget tæt ved start og mål (2 km) og expoen.

Lørdag aften byder hotellet på en lækker pastabuffet, hvor vi hygger os sammen og lader op til næste dags store løbeoplevelse.

Morgenmaden står klar til os tidligt søndag morgen, og vi har en speciel aftale med hotellet, så vi kan vente med at tjekke ud af værelserne til kl. 16.

Kort og godt

 

• 171 værelser

• Privat badeværelse

• Restaurant og bar/lounge

• Gratis toiletartikler 

• Tagterrasse

• Daglig rengøring

• Morgenmad tilgængelig

• Vaskeri 

• Selvstændig parkering 

• Hårtørrer

• Døgnåben reception

• Mulighed for at lave kaffe/te

• Aircondition

• Gratis Wi-Fi

• Biludlejning på stedet 

• Pengeskab i receptionen

 

 

Løbefakta

down v arrow

 

Løbsdato:

14. april 2024

Start:

Kl. 9.00

 

 

Distancer:

Marathon, aldersgrænse 18 år - tidsgræns 6 timer.
Halvmarathon, aldersgrænse 16 år - tidsgrænse 4,5 time.
Staffet, aldersgrænse fra 14 år op til 10 km, fra 15 år op til 15 km, fra 16 til 18 år op til 21 km - tidsgrænse 5,5 time.

10 km, aldersgrænse 14 år.
In-line Halvmarathon
Walking / Nordic Walking

 

 

Skiftezoner for staffetten:

Zone 1: Marthastraße/ Hildesheimer Straße bei ca. 9,7 km
Zone 2: Akazienstraße/ Hildesheimer Straße bei ca. 14,4 km 
Zone 3: Friesenstraße/ Weißekreuzstraße bei ca. 22,2 km
Zone 4: Vahrenwalder Straße/ Grabbestraße bei ca. 28,4 km
Zone 5: Parkplatz Universität/ Nienburger Straße bei ca. 35,5 km

 

 

Deltagere i alt:

Ca. 16.000

Deltagere marathon:

Ca. 2000 

Deltagere halvmarathon: 

Ca. 6000 

Deltagere 10 km:

Ca. 3400

 

 

Løbet siden: 

1991

 

 

Temperatur:

10-15 grader

Terræn:

Fladt

Underlag: 

Asfalt

 

 

Rekord marathon mænd:

 2:08:32 (2013)

Rekord marathon kvinder:

 2:27:07 (2013)

Rekord halvmarathon mænd: 

1:01:49 (2006)

Rekord halvmarathon kvinder:

1:11:07 (2007)

Rekord 10 km mænd:

0:30:26 (2015)

Rekord 10 km kvinder: 

0:34:42 (2001)

 

 

 

 

TV:

Løbet transmitteres live

Rute:

Se ruten her fra 2019

Højdeprofil:

Se højdeprofilen her fra 2019

Bestil

Send rejseforespørgsel

Hannover Marathon
Jeg accepterer Marathon Travel Club Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow
Gå til toppen af siden