Hamburg Marathon er et velorganiseret, supergodt og sjovt løb, og så er det tidlige forår jo et perfekt tidspunkt at få prøvet formen af og komme ud og møde andre glade løbere.
Hamborg når det er allerbedst
Målt på antal danske deltagere konkurrerer Hamburg og Berlin Marathon om at være det mest populære 'danske' løb i Tyskland, selv om Berlin Marathon er omtrent dobbelt så stor som Hamburg Marathon. Men begge marathonløb er absolut “weltklasse”.
Du kan sagtens køre selv, men sjovest er det nok at tage med Marathonbussen, hvor du hurtigt oplever den helt særlige stemning, der opstår, når venner, løbekammerater, naboer, familiemedlemmer eller for den sags skyld gengangere fra tidligere år mødes i bussen – glade og forventningsfulde. Jo, selvom humøret sjældent stimuleres med alkoholiske drikke på turen derned, hvor de fleste spiser pasta og frugt og drikker vand, er humøret højt og snakken går livligt, når belønningen for vinterens til tider sure træning venter forude.
Ruten
Til maratonløbet kan du se frem til en god og relativ flad rute. Du kommer blandt andet til at løbe langs Elben og rundt om Aussenalstersøen. Oveni hatten bliver det bestemt ikke værre af, at du bliver bakket op af et millionstort publikum med tilråb, klap, bimlende kobjælder og livemusik. Rigeligt med væskedepoter og en upåklagelig forplejning er medvirkende til, at løbet i det hele taget er en rigtig god oplevelse. Tyskerne kan bare det der med marathonløb.
Multikulturel, dynamisk og hyggelig storby
Ud over løbet kan du og dine medrejsende glæde jer til at opleve Tysklands næststørste by med landets største havn. Hamborg byder på masser af muligheder for at hygge sig på en god restaurant eller café, at slentre langs de maleriske kanaler eller shoppe i nogle af de mange spændende forretninger og stormagasiner. Du oplever en multikulturel, kosmopolitisk og dynamisk storby og en velfungerende infrastruktur med U-Bahn, S-Bahn og busser, der gør det nemt at komme rundt.
Hoteller, udflugter, middag og alt det andet
Marathon Travel Club har udvalgt det centralt liggende Hotel Premier Inn Hamburg St. Pauli Messe*** som indkvartering, og du kan vælge helt op til tre overnatninger i Hamborg, ligesom det er helt op til dig selv, om du selv vil sidde bag rattet eller slappe af og nyde fællesskabet i vores bus, som kører fra Sjælland.