Rejsen: Paris Marathon 2019

Vive la france - Løb i Byernes By!

Dato:
14. april 2019
Priser fra:
1.695 DKK

Paris Marathon er et af Europas største og populæreste maratonløb. Ikke underligt for det at løbe i byernes by med alle de populære bygningsværker og historiske monumenter er fantastisk. Paris er altid et besøg værd og ikke mindst i april, lige midt i foråret, hvor træerne blomstrer, temperaturen er mild, og pariserne er at finde på alle gader og stræder. Denne oplevelse bliver kun større, når du sammen med op imod 50.000 andre deltagere fra hele verden oplever Paris i løbesko. 

Sightseeing i byernes by

De 42,195 kilometer er som én lang sightseeing med dig selv som både guide og gæst, undervejs underholdt og heppet frem af et par hundrede tusinde tilskuere.

Ruten starter pompøst ved Triumfbuen og fortsætter herefter ned ad Champs-Elysées til Place de la Concorde, videre ad Rue Rivoli til Bastillepladsen, langs Bois de Vincennes skoven, hvorefter du får et fantastisk view over Notre Dame Kirken og Eiffeltårnet.

Det er, som pariserne ville sige, magnifique både at nyde den vidunderlige by og maratonløbet, hvor alt bare fungerer.

For hver femte kilometer er der depoter med bananer, appelsiner og vand, ligesom der heller ikke mangler noget i målområdet.

Et par hundrede tusinde tilskuere og levende musik bidrager til den festlige stemning på ruten, og Marathon Travel Club samler naturligvis et heppekor og bakker op, det bedste vi har lært, på løbeturen. 

La course du p’tit dejeuner

- også kaldet Breakfastrun, er også indført i Paris, så du allerede om lørdagen kan indsnuse atmosfæren af Paris som løber. Det er et festligt løb for både børn og voksne, og meget overkommeligt med 5 kilometer eller 1,5 kilometer. En rigtig god mulighed for at få en oplevelse sammen som familie. 

 

 

 

Byernes by

Med vores dansktalende og lokalt bosiddende guide har vi en spændende tur rundt i det indre Paris. Vi starter i Latinerkvarteret fyldt med ungdom fra alle lande der mødes på de populære cafeer. Derefter går vi over på øen hvor Paris opstod og hvor bl.a. den imponerende flotte katedral Notre Dame har knejset i århundreder. Efter et besøg i katedralen går vi videre langs Seinen mod den idylliske Pace Dauphine og Pont Neuf, Paris´s ældste bro, Louvre der er det største museum i verden. Turen varer ca. 3 timer og slutter på en typisk fransk cafe/restaurant hvor der bliver mulighed for at indtage frokosten. 

 

Sejrsmiddag på Montmartre 

Festligt bliver det også søndag aften, når vi efter maratonløbet belønner os selv med en god middag og underholdning sammen med de andre danske løbere, der stolt kan vise medaljen frem. Vi tager op på det populære Montmartre - kvarteret som er det højeste punkt i Paris, og for mange danskere er en tur herop også et af de absolutte højdepunkter på Paris-turen. Her findes noget af det, som mange forbinder med det gode, gamle Paris.

Ibis Paris la Defense Centre Hotel

Ideelt beliggende tæt på byens største attraktioner, er Ibis Paris La Défense Centre den ideelle indkvarteringsløsning til forretningsrejser eller ferieophold. Men også for maratonfolket ligger det godt, idet der kun er 4 stop med den nærliggende metrostation Esplanade de la Défense (linje 1) op til Triumpbuen, hvor start og mål er for løbet.

Hotellet har en restaurant, en bar og 286 værelser med aircondition og gratis trådløs internetadgang. Hotellet ligger således ikke langt fra Champs-Elysées, Triumfbuen og kongrescentret Porte Maillot, og ligger tæt på den nye Triumpbue Grande Arche.

   

 

Løbsdato: 14. april 2019
Start: Kl. 8:45
Tidsgrænse: 5 timer og 40 minutter
   
Aldersgrænse: 20 år
Antal deltagere:  50.000
Løbet siden: 1976
   
Temperatur: 10-15 grader
Terræn: Lettere kuperet
Underlag: Asfalt og brosten
Rute: Se ruten for 2017 her
   
Rekord mand: 2:05:04 (2014)
Rekord kvinde: 2:21:06 (2013)
   
Andet: Lægeerklæring påkrævet
   
Smartphone applikationer: Google Play
  Appstore

Flyrejse

En flyrejse vil vi, for at det skal blive billigst for dig, booke op med rutefly til den til enhver tid gældende pris + et gebyr på 200 kr. Du står så selv for transporten til hotellet tur retur. Herefter samme service som ved kør selv rejse. Se nedenfor. 

 

Kør selv

Pris pr. person inkl. 3 nætter i delt dobbeltværelse på det trestjernede Ibis Paris la Defense Centre Hotel med morgenmad samt dansk rejseleder kr. 1.695,-

 

Tillæg

Enkeltværelsestillæg kr. 1000,-
Byrundtur i Latinerkvarteret til fods (varighed ca. 3 timer) kr. 150,-
Pastaparty dagen før løbet på hotellet kr. 150,-
Sejrsmiddag ekskl. drikkevarer kr. 295,-
   
Startnummer uden ophold kr. 1800,-
Startnummer med ophold kr. 1100,-

Der skal i forbindelse med tilmelding til løbet vedlægges en "lægeerklæring". Vi sender blanketten fra kontoret sammen med rejsebeviset.

NB: I Paris kan du ikke løbe med egen chip. Man får udleveret en engangchip som skal afleveres i målområdet igen. 

Depositum kr. 500 + evt. startnummer samt evt. afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring: 6% af rejsens samlede pris.

Der tillæges et ekspeditionsgebyr på kr. 75,- pr. bestilling.

Læs mere om vores rejsebestemmelser her

Seneste Likes

Karin Kirke Petersen synes godt om New York City Marathon 2018 Forhåndsreservation
Pia Gantzhorn Winterskov synes godt om
Marko Stanisic synes godt om Løberens ABZ
Susanne Lindholm Andersen synes godt om Gran canaria Marathon

Løbeavisen lever i bedste velgående elektronisk. Hvis du vil opdateres med alle vores nye rejsetilbud, gode tips og tricks til løbere på alle niveauer.Tilmeld