Rejsen: Hamborg Marathon 2018

Danskernes favorit! Nu også som halvmarathon

Dato:
29. april 2018
Priser fra:
1.595 DKK

Hamburg Marathon er et velorganiseret, supergodt og sjovt løb, og så er det tidlige forår jo et perfekt tidspunkt at få prøvet formen af og komme ud og møde andre glade løbere. 

Hamburg når det er allerbedst

Målt på antal danske deltagere konkurrerer Hamburg og Berlin om at være det mest populære 'danske' løb i Tyskland, selv om Berlin Marathon er omtrent dobbelt så stor som Hamburg. Men begge maratonløb er absolut “weltklasse”.

Du kan sagtens køre selv, men sjovest er det nok at tage med Marathonbussen, hvor du hurtigt oplever den helt særlige stemning, der opstår, når venner, løbekammerater, naboer, familiemedlemmer eller for den sags skyld gengangere fra tidligere år mødes i bussen – glade og forventningsfulde. Jo, selvom humøret sjældent stimuleres med alkoholiske drikke på turen derned, hvor de fleste spiser pasta og frugt og drikker vand, er humøret højt og snakken går livligt, når belønningen for vinterens til tider sure træning venter forude.

Halvmarathon 

Når den 33. udgave af Hamburg Marathon skydes igang, vil halvmarathon være at finde på programmet som en ekstra begivenhed. Skal du være en af de heldige der løber med, skal du være hurtig ude! Der er nemmelig sat en begræsning på deltager antalet - 3333 løbere. Der vil være separat start- og målområde lige ved Hamburg Messehal. Ruten er så godt som identisk med hovedetløbet.

 

Hamburg Marathon som stafet 

Til Hamborg Marathon er det også muligt at dele dit maraton med tre andre, for eksempel venner, familiemedlemmer, kolleger, naboer eller klubkammerater. Det betyder, at I bliver fælles om oplevelsen, men løber forskellige distancer: En på 14,8 km, en på 10,6 km, en på 5,3 km og den sidste på 11,5 km. Med andre ord kan I dele jer op i forhold til, hvem der helst vil løbe langt, og hvem der skal vente på hvem. Og det er selvfølgelig jer alle fire, der deles om oplevelsen at løbe over målstregen.


 

Maratonruten

Uanset om du deltager i det almindelige maratonløb, halvmarathon eller stafetløbet kan du se frem til en god og relativt flad rute. Du kommer blandt andet til at løbe langs Elben og rundt om Aussenalstersøen. Oveni hatten bliver det bestemt ikke værre af, at du bliver bakket op af et millionstort publikum med tilråb, klap, bimlende kobjælder og livemusik. Rigeligt med væskedepoter og en upåklagelig forplejning er medvirkende til, at løbet i det hele taget er en rigtig god oplevelse. Tyskerne kan bare det der med maratonløb. 

Multikulturel, dynamisk og hyggelig storby

Ud over løbet kan du og dine medrejsende glæde jer til at opleve Tysklands næststørste by med landets største havn. Hamburg byder på masser af muligheder for at hygge sig på en god restaurant eller café, at slentre langs de maleriske kanaler eller shoppe i nogle af de mange spændende forretninger og stormagasiner. Du oplever en multikulturel, kosmopolitisk og dynamisk storby og en velfungerende infrastruktur med U-Bahn, S-Bahn og busser, der gør det nemt at komme rundt.

Hoteller, udflugter, middag og alt det andet

Marathon Travel Club har udvalgt to gode hoteller , og du kan vælge helt op til fire overnatninger i Hamburg, ligesom det er helt op til dig selv, om du selv vil sidde bag rattet eller slappe af og nyde fællesskabet i en af vores komfortable busser.

Se mere under pris. 

InterCity Hotel Hamburg Dammtor-Messe****

Intercity Hotel er et helt nyt hotel som ligger på selve messeområdet og derfor i bogstaveligste forstand lige ved start og mål. Et firestjernet hotel med alle faciliteter ud over 275 moderne og lydisolerede værelser og 6 festlokaler, restaurant, en bistro-lounge og en bar.  Der er gratis trådløs internetadgang overalt på hotellet

 

Hotel Ibis Hotel Hamburg St. Pauli***

Hotel Ibis er beliggende kun 200 meter fra den berømte "Reeperbahn" i hjertet af Hamburg. I de moderne værelser og i alle offentlige områder på hotellet tilbydes trådløs internetadgang. Der er tilhørende bar og  morgenmads restaurant. Det venlige personale er 24/7  glade for at give dig nyttige tips under dit ophold i Hamburg.

Med sin perfekte beliggenhed, er Hotel Ibis Hamburg St Pauli et godt udgangspunkt uanset hvad du skal i Hamburg. Vågn op til en kontinental morgenbuffet, og slut  din aften af i afslappende omgivelser på hotellets bar.

Der er 162 moderne indrettede enkelt-, dobbelt-  værelser. Dobbeltværelserne er tilgængelige med en dobbeltseng eller 2 enkeltsenge. Hotellet ligger i gåafstand til start og mål.

 

Løbsdato: 29. april 2018
   
Tilmeldingsfrist: 01. februar 2018
   
Start maraton: Kl. 9.00
Tidsgrænse: 6,5 timer
Aldersgrænse:  18 år
   
Start stafet:  UDSOLGT Kl. 9.00
Tidsgrænse:  6,5 timer
Aldersgrænse: 12 år
   
Halv marathon: UDSOLGT Kl. 8.30
Tidsgrænse: 6,5 timer
Aldersgrænse: 16 år
   
Tidstagning: ChampionChip
Deltagere: 25.000
Løbet siden:  1986
   
Temperatur: 10-15 grader
Terræn: Fladt
Underlag: Asfalt
Rute: Klik her for at se ruten
   
Rekord Mand:  2:05:30 (2013)
Rekord Kvinde:  2:21:54 (2016)

Priser til Hamborg Marathon 2018

Du kan vælge mellem både en, to, tre og fire nætter i Hamburg på to forskellige hoteller. 

Søndag aften er der mulighed for at fejre medaljerne til en fælles sejrsmiddag, ligesom der mandag er mulighed for en byrundtur med dansktalende guide.

Alle priser er pr. person

 

 

Tillæg

Startnummer marathon 600,00 kr.                        
Startnummer halvmarathon 425,00 kr.
Chipdepositum / leje 300,00 kr.
Busopsamling Sjælland 150,00 kr.
Sightseeing mandag 125,00 kr.
Sejrsmiddag eksl. drikkevarer 295,00 kr.
Danmarkssinglet 185,00 kr.
Officiel Hamburg Marathon Finisher Shirt ( S,M,L,XL) 195,00 kr. 
Medalje indgravering 65,00 kr.

 

Afbestillingsforsikring for busgæster 150,00 kr. Afbestillingsforsikring for kør-selv gæster er 6 % af rejsens pris.

Depositum: kr. 500 pr. person, startgebyr samt evt. afbestillingsforsikring og chip.

Chip:

Arrangøren af Hamburg Marathon har bedt os overtage chip-administrationen. Det betyder, at det ikke længere er muligt at betale for leje af chip i Hamburg. Marathon Travel Club opkræver et depositum på kr. 300. Chippen bliver stadig udleveret i Hamburg, og såfremt den tilbageleveres, vil depositum minus leje i alt kr. 200,- blive tilbagebetalt. Har man egen chip noteres nummer på tilmeldingsblanketten til løbet.

 

Afbestillingsforsikring: 6% af rejsens samlede pris.

Der tillæges et ekspeditionsgebyr på kr. 75,- pr. bestilling.

Læs mere om vores rejsebestemmelser her

 

 

 

Seneste Likes

Karin Kirke Petersen synes godt om New York City Marathon 2018 Forhåndsreservation
Pia Gantzhorn Winterskov synes godt om
Marko Stanisic synes godt om Løberens ABZ
Susanne Lindholm Andersen synes godt om Gran canaria Marathon

Løbeavisen lever i bedste velgående elektronisk. Hvis du vil opdateres med alle vores nye rejsetilbud, gode tips og tricks til løbere på alle niveauer.Tilmeld