Rejsen: Boston Marathon 2018

American culture, history and prestige...

Dato:
16. april 2018

Boston Marathon er utrolig populært, men hos Marathon Travel Club er vi så heldige at have 20 startnumre til ikke kvalificerede løbere. Skal du have Boston Marathon med på løbe cv'et, skal du derfor tænke nogle år frem. Ja, faktisk helt frem til år 2022. Forhåndsreservationer hertil vil blive åbnet 2. januar 2017 kl. 9.00.  

Er du kvalificeret til Boston Marathon skal du kontakte kontoret telefonisk på telefon 86 62 22 10. Du kan læse mere om hvad det vil sige at være kvalificeret ved at klikke her

Lidt mere om Boston Marathon

Om nogen by er Boston "amerikansk" og indbyggerne bevidste om deres by. De vil også fortælle dig, at de er stolte af deres by, og du skal vide, at der er prestige i at deltage i Boston Marathon, der sammen med New York, Chicago, Berlin og London udgør de seks store og berømte "World Marathon Majors". Boston Marathon daterer sig helt tilbage til 1897, og i det første løb var der 15 deltagere, og vindertiden var omkring tre timer. I dag er deltagerantallet begrænset til 25.000 

Marathon Travel Club har startnumre både med og uden kvalifikationskrav, men der er kun ganske få uden kvalifikationskrav. Det er nemlig således, at langt hovedparten af startnumrene bliver solgt med krav om bl.a. en bestemt maksimumtid, som fx for 40-årige herrer er 3.20 og for kvinder 3.50. Så OK, det er ikke et løb for hvem som helst. Men kan du klare kravene, så glæd dig til en stor oplevelse på den berømte rute, der løber gennem ikke mindre end otte bydele. Ruten, der er let kuperet, starter i Main Street, New England Town of Hopkinton og slutter i Copley Square tæt ved John Hancock Tower. Bemærk i øvrigt at løbet er om mandagen.

Boston er en af USA’s ældste byer, grundlagt helt tilbage i 1630. Byen, som er New Englands økonomiske og kulturelle centrum, huser omkring 600.000 indbyggere. Boston er også universitetsbyen over alle med verdens mest berømte Harvard University, der skriver sig tilbage til 1636 og bl.a. har udklækket ikke mindre end seks af USA’s præsidenter. Byen er ærkeamerikansk og fyldt med kultur og historie, men den virker europæisk og har et inspirerende bymiljø med masser af små cafeer, hyggelige restauranter, især i North End, og et ægte havnemiljø. Det er samtidig en moderne storby med en flot skyline og med imponerende nye og velholdte bygninger. 

Hyatt Regency Boston **** 

Hyatt Regency Boston ligger 5 minutters gang fra Boston Common. Det er et moderne hotel kun få skridt fra alt hvad der er at se og gøre i Boston centrum. Der er gratis WiFi.

Der er fladskærms-tv med kabelkanaler og iPod-dockingstation på samtlige værelser. Der er også kaffemaskine. De tilhørende badeværelser har hårtørrer og gratis KenetMD Signature-toiletartikler.

Gæster på Hyatt Regency Boston har adgang til et fitnesscenter og en indendørs pool. Hotellet tilbyder også roomservice og døgnåben reception.

Restaurant Avenue One serverer morgenmad, frokost og middag. Gæsterne kan også nyde drinks i lobbybaren.

 

   

Hotellet er tæt beliggende på busområdet hvor der er opsamling til startområdet på løbsdagen. Endvidere ligger målstregen tæt på og det vil være muligt at gå tilbage til hotellet gennem finisher området. Se kort over området.

 

Kan man kvalificerer sig til Boston Marathon?

For at kvalificere sig til Boston Marathon skal atleterne opfylde tidsstandarder, der svarer til alder og køn. De kvalificerende standarder for 2018 Boston Marathon forbliver uændrede fra de seneste år. 

Løbsdato:  16. april 2018
Starttid:  kl. 10.00
Tidsgrænse: 6 timer
Aldersgrænse: 18 år
Temperatur:  5 – 15 grader
Løbet siden:  1897
Terræn: Fladt
Underlag: Asfalt
   
Rekord Mand: 2.03.02
Rekord Kvinde: 2.20.43

 

Flyrejse:

Udrejsen

Vi flyver med Icelandair ud af København lørdag d. 14 april kl. 14.00 og mellemlander i Keflavik kl 15.10. Vi flyver videre mod Boston kl. 17.00 og lander kl. 18.35 lokal tid.

Hjemrejsen

Vi flyver hjem onsdag d. 18 april kl. 21.30 med mellemlander i Keflavik d. 19 april kl. 06.30. Videre kl. 07.45 mod København hvor vi lander lokaltid d. 19 april kl. 12.45.

 

Hyatt Regency Boston:

Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 12.395,- 

Priserne er inklusiv flyrejsen t/r inkl. skatter og afgifter, 4 overnatninger, lokal skatter, transport til og fra lufthavnen og hotellet samt dansk rejseleder under hele opholdet.

 

Kun ophold:

Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 7.445,-

Ankomst hotellet lørdag d. 14 april, chech in fra kl. 16.00 og afrejse onsdag d. 18 april med check ud inden kl. 12.00.

Prisen er inklusiv 4 overnatninger og lokale skatter samt dansk rejseleder under hele opholdet.

 

Tillæg:

.Enketlværelse kr. 6.400,-

Ikke kvalificeret startgebyr kr. 4.600,-

Kvalificeret startgebyr kr. 1.900,- 

 

For dem der bestiller kun ophold, men flyver med sammen med MTC´s gruppe, er det muligt at tilkøbe transport fra lufthavnen til hoteller t/r til kr. 150,- pr. vej.

Depositum udgør kr. 3.000,- + evt. startgebyr og afbestillingsforsikring.

Restbetaling forfalder 10 januar 2018.

 

Afbestillingsforsikring koster 6% af rejsens samlede pris, dog eksklusiv startgebyr, og skal bestilles samtidig med rejsen.

 

Der tillæges et ekspeditionsgebyr på kr. 75,- pr. bestilling.

Læs mere om vores rejsebestemmelser her

 

 

 

Seneste Likes

Karin Kirke Petersen synes godt om New York City Marathon 2018 Forhåndsreservation
Pia Gantzhorn Winterskov synes godt om
Marko Stanisic synes godt om Løberens ABZ
Susanne Lindholm Andersen synes godt om Gran canaria Marathon
Thomas Thomsen synes godt om New York City Halvmarathon 2015

Løbeavisen lever i bedste velgående elektronisk. Hvis du vil opdateres med alle vores nye rejsetilbud, gode tips og tricks til løbere på alle niveauer.Tilmeld