Rejsen: Berlin Halvmarathon 2019

Tysk grundighed og masser af fest i gaden

Dato:
07. april 2019
Priser fra:
1.495 DKK

De kan bare det dér med løb i den tyske hovedstad. Maratonløbet i september er utrolig populært verden over, og halvmaratonløbet følger godt med. For 2019 har man sågar flyttet start og målområdet for halvmaraton til samme område som det i en årrække har været for helmaraton, nemlig 17. Juni Strasse mellem Brandenburger Tor og Sejrssøjlen.

Derfor har vi også flyttet vores hovedkvarter i Berlin fra Alexander Platz til hotel Berlin Berlin på Lützover Platz. Her er vi kendte fordi vi har boet her i mere end 20 år til Berlin helmarathon. Hotellet er 4 stjernet og har alt hvad der skal til for at få et godt ophold. Samtidig ligger det i gåafstand til start og målområdet. Skulle du alligevel mene at du hellere vil tage vores shuttlebus gør du det. Det er ganske gratis.

Vi har sammensat en række rejser, der strækker sig fra to til fire overnatninger, og du bestemmer selv, om du vil køre med os i busserne eller selv sørge for transporten. Oplev Berlin på en helt speciel måde, og nyd det gode løberliv.

Tidlig tilmelding tilrådes

Som løbere ved vi, at Berlin Marathon er blandt verdens bedste og største løb og absolut er topscoreren blandt udenlandske maratonløb for os danskere, der næsten er naboer til det. Berlin Halbmarathon, lillebroren til Berlin Marathon, er helt forståeligt med over 30.000 løbere, powerwalkere og skatere godt på vej mod samme succes. På 10 år er deltagertallet fordoblet. Der er derfor ingen tvivl om, at Berlin Halvmarathon også skal reserveres i god tid. 

Det er i øvrigt ikke kun i Berlin, man mærker interessen for at løbe en halvmaraton – også hos Marathon Travel Club ser vi tydeligt, at både udbuddet af og efterspørgslen på de kortere distancer er blevet markant større, og gæsterne rejser gerne til løb i udlandet for at kombinere den gode løbeoplevelse med socialt samvær og inspirationen fra nye omgivelser. De fleste af os løber for sundheden, for livet, for glæden. Men på et tidspunkt bliver der ofte sat mål på, og da det ikke er alle, der har lyst til eller mulighed for at træne op til eller gennemføre en hel maraton, rettes fokus mod den halve distance. Ikke mindst oplever vi stor interesse fra kvindelige deltagere.

Tysk grundighed og masser af fest i gaden

Berlin Half Marathon kombinerer tysk grundighed og orden med masser af fest i gaden, underholdning og en flot opbakning fra publikum, der i 100.000-vis hepper på dig langs den nemme rute. Vel er der masser af depoter med vand og te, og i målområdet frisk frugt, men at blive båret frem af en begejstret tilskuerskare, der giver dig mere power end nok så mange energibarer, det er unikt. Og musik er der også til arbejdet – blandt andet inciterende sambarytmer, som nok kan inspirere dig til et par dansetrin og et lille vrik med numsen.

Ruten er perfekt til dig, der prøver kræfter med godt 21 km for første gang – den er nem og helt flad, og du kan også være heldig, at vejret er mildt og behageligt. Berlin Half Marathon er kort sagt en rigtig forårsbebuder og du kan godt glæde dig. 

 Berlin er en hyggelig storby, der har alt

De fleste, der har oplevet Berlin, bliver glade for byen og kommer gerne igen. Nok er Berlin hovedstad og storby, men den er samtidig dejlig provinsiel og en rigtig hyggelig by at gå på opdagelse i. Masser af kultur og seværdigheder, et godt restaurationsmiljø med alt fra gourmet til currywurst og fra årgangsvin til Bier vom Fass. Og shopping i alle afskygninger, blandt andet i Europas største varehus KaDeWe, Kaufhaus des Westens. 

Jo, der er grunde nok til at pakke løbeskoene i kufferten og tage konen, manden, veninden, kammeraten, kæresten eller mor med på en god forlænget weekend. 

Festemiddag i Fjernsynstårnet

Søndag aften, når Berlin Halvmarathon er vel gennemført, fester vi videre med en sejrmiddag i byen. Vi har valgt at denne aften skal være i det kendte Fjernsynstårn. Nyd den bedste udsigt over Berlin fra TV-tårnet på Alexanderplatz, samtidig med at vi får en lækker 3 retters menu. Du bliver kørt fra dit hotel til og fra fjernsynstårnet.

Det er en god mulighed for at snakke med andre løbere og dele oplevelser og sjove historier. For én ting er sikkert: Du er ikke færdig med løb og halvmarathon, når du løber over målstregen. Sejrsmiddagen er derfor en rigtig god måde at afslutte søndagen på. Og for de der ikke har fået nok, fester vi videre ude i byen.

Rul dig gennem Berlin

Ledsaget af de første varme stråler fra solen ( forhåbentlig ) og 1.500 fritids- og professionelle der sammen starter i en ny inlinescoating-sæson. Der er ingen bedre måde at byde velkommen til foråret! Tillad dig selv en fascinerende weekend i Berlin og start din sæson på en af ??de største halvmaratoner på hjul. Vær opmærksom på at der for deltagelse af skaterløbet er frist for tilmelding d. 1 februar 2019.

Hotel Berlin ****

En god gammel kending, som man aldrig går fejl af. Løbere fra hele verden vælger at bo på Hotel Berlin, idet det også ligger tæt på start og mål samt kun 5 minutters gang fra stormagasinet KaDeWe. Et meget populært hotel, som vi har samarbejdet med gennem mange år.

Store pæne værelser med eget badeværelse (nogle med badekar), radio, fladskærms-tv, telefon og minibar. På hotellet serveres en stor og god morgenmadsbuffet. Personalet er venligt og imødekommende. Der er sauna og fitness på hotellet samt en stilfuld loungebar. Du kan gå til starten, eller vælge én af vore shuttlebusser. Hvis du vælger at tage hjem søndag er der bademuligheder på hotellet efter løbet.

Et barn under 6 år er gratis i forældrenes seng på et dobbeltværelse.

 

Meininger Hotel ***

Det trestjernede Meininger Hotel ligger i hjertet af Berlin mellem mellem hovedbanegården og Rigsdagsbygningen. Mere central placering for et hotel i forhold til start og mål er svært at finde. Du kan stå ved hotellet og kigge over på plænen ved start og målområdet der ligger meget tæt ved hotellet. Fra hotellet er der desuden en spektakulær udsigt over Berlin fra tagterrassen med panoramaudsigt. Med gratis WiFi, internationale gæster i lobbyen, bar, gæstekøkken og gamezone mødes man i en afslappet atmosfære.

Værelserne på Meininger Hotel er rummelige og flotte fler-sengsværelser. Vore værelser på hotellet er 4 sengsværelser og man indkvarteres i disse, således at vi fylder dem op med henholdsvis mænd og kvinder. Hvis du har prøvet vores ungdomspension i sin tid, er det her indkvartering på samme måde, dog med helt moderne bekvemmeligheder og nyt. Der serveres stor morgenbuffet hver morgen i den trendy M-Lounge. Om sommeren kan gæsterne desuden nyde en drink i baren Cloud Nine på Meiningers tagterrasse. Der er ingen shuttlebus, da starten er meget tæt ved hotellet. 

Der er børnerabat på 25% for børn u/12 år.

 

Løbsdato: 7. april 2019
Start:  Kl. 10:00
   
Tidsgrænse: 3:15 timer
Aldersgrænse: 16 år
   
Temperatur: 15 grader
Tidstagning: ChampionChip
Deltagere: 23.000
Løbet siden: 1980
   
Terræn: Fladt
Underlag: Asfalt
Rute: ruten endu ikke offentlig
   
Rekord mand: 00:58:42 (2018)
Rekord kvinde: 01:07:18 (2006)
   

 

 

 

Busopsamling garanteres fra Ålborg, Århus, Skanderborg, Vejle, Odense, Kolding, Haderslev, Aabenraa, København, Køge, Slagelse, Tappernøje og Nykøbing F.

Ønskes anden opsamling kan dette noteres i kommentarfeltet/bemærkningerne, og vi vil forsøge at efterkomme ønsket.

Tillæg til rejsen

Sejrsmiddag eksl. Drikkevarer kr. 345,-

Byrundtur med bus og dansktalende guide efter løbet søndag kr. 125,-

Pastabuffet på hotellet kr. 195,-

Event Shirt kr. 250,-

Medalje indgravering kr. 75,-

Startnummer frem til 31.12.18 kr. 450 ,- ( herefter pr. 1 januar: kr. 575,- )

Chip* kr. 300,-

*En Chip er en elektronisk tidstager der monteres på din løbesko. Denne kan du leje genenem Marathon Travel Club i forbindelse med Berlin hel- eller halv marathon. Har du din egen Chip skal chipnummer oplyses på tilmedingsblanketten.

Arrangøren af Berlin Marathon har bedt os overtage chipadministrationen. Det betyder, at det ikke længere er muligt at betale for leje af chip i Berlin. Marathon Travel Club opkræver et depositum på kr. 300,- Chippen bliver stadig udleveret i Berlin, og såfremt chippen tilbageleveres efter løbet, vil depositummet minus leje i alt kr. 200,- blive tilbagebetalt. Noteres der ikke et chipnummer på blanketten, opkræves chipdepositum. 

Ved tilbagebetaling til udenlandske konti vil beløbet udgør kr. 150,- . ( Huske at oplyse IBAN nr. + SWIFT på tilmeldingsblanketten )

Depositum: kr. 500,- pr. person, startnummer samt evt. afbestillingsforsikring og chip.
Tidsgrænse: 3 timer

Afbestillingsforsikring: 6% af rejsens samlede pris.

Der tillægges et ekspeditionsgebyr på kr. 75,- pr. bestilling.

Læs mere om vores rejsebestemmelser her

 

Seneste Likes

Karin Kirke Petersen synes godt om New York City Marathon 2018 Forhåndsreservation
Pia Gantzhorn Winterskov synes godt om
Marko Stanisic synes godt om Løberens ABZ
Susanne Lindholm Andersen synes godt om Gran canaria Marathon

Løbeavisen lever i bedste velgående elektronisk. Hvis du vil opdateres med alle vores nye rejsetilbud, gode tips og tricks til løbere på alle niveauer.Tilmeld