Rejssen: Amsterdam Marathon 2019

Det hollandske Venedig

Dato:
20. oktober 2019

Amsterdam er en både nærliggende og spændende mulighed for en kort efterårstur med løbeskoene pakket i bagagen. Der er bogstavelig talt mange muligheder, når vi snakker Amsterdam Marathon. Distancerne er mange, du kan vælge mellem 8 km, 21 km eller de ikoniske 42,195 km. Arrangørerne af TCS Amsterdam Marathon har sat en limit / begrænsning på 16.000 deltagere på marathonstrækningen, 18.000 til halvmarathon og 7.000 til 8 km-ruten.

Smukt løb med start og slut på stadion

Marathonløbet starter og slutter på det imponerende Olympiske Stadion, der i sig selv er en oplevelse. Det er bygget i 1928, men omhyggeligt renoveret og stadig imponerende. Ruten går forbi det verdensberømte Rijksmuseum, der hvert år tiltrækker hundredtusindvis af besøgende fra hele kloden og forbi den 48 ha store og smukke Vondelpark, byens meget populære åndehul. Videre langs Amstelfloden og forbi smukke og statelige bygningsværker og selvfølgelig et utal af vindmøller. Løbet slutter igen på det Olympiske Stadion, hvor tusindvis af begejstrede tilskuere tager imod dig, når du løber i mål – så her er der helt sikkert dømt gåsehud. Undervejs har mere end 200.000 hepper klappet og hujet dig frem, og du har lagt øre til masser af musik og gøgl.

Løbet er professionelt og godt arrangeret, bl.a. er der omkring 1.500 frivillige officials, og der er rigeligt med depoter. Selve ruten er flad og meget hurtig – med en tid i 2018 på 2.04.06 er Amsterdam noteret blandt verdens hurtigste løb.

Design, kultur, caféer og lækkerier

Selvom Den Haag er Hollands hovedstad, opfattes Amsterdam typisk som hovedbyen, fordi den er størst og mest besøgt. Amsterdam ligger så lavt, at oversvømmelser kun undgås på grund af de mange dæmninger og diger. Byen er aktiv, anderledes og farverig og er med rette et fantastisk populært mål for en storbyferie. I det omfang ømme ben og tiden tillader det, kan du gå på opdagelse i arkitektur, design og blandt utallige spændende kulturseværdigheder som fx. Anne Franks Hus, Van Gogh Museet, Rijksmuseum, Nieuwe Kerk m.fl. Men noget af det mest anderledes og karakteristiske for Amsterdam er selvfølgelig de mange kanaler omgivet af flotte palæer, ombyggede pakhuse og smukke broer. Byen er også kendt for sit levende café- og barmiljø, sin liberale holdning til hash og sine mange restauranter med lækre kulinariske specialiteter. En skøn by og et virkelig godt marathonløb, som du godt kan glæde dig til. 

City Garden Amsterdam***

Hotel City Garden er forbundet med Vondelpark, som er det ideelle sted at gå dejlige ture. Den historiske bymidte og Leidseplein med de mange restauranter og barer ligger alt sammen i gåafstand derfra. Der er offentlige busser til startområdet ca. hvert 4 min. og for de friske en gåtur på ca. 40 min. Se hotellets placering i forhold til det olympiske stadion her. 

Kort og godt  
• 73 værelser, røgfri • Morgenmad tilgængelig
• Døgnåben reception • Kaffe/te på fællesarealer
• Daglig rengøring • Pengeskab i reception
• Bagageopbevaring • Gratis Wi-Fi
• Privat badeværelse • Gratis toiletartikler
• Hårtørrer • Elevator

Løbeklubber

Er man medlem af en løbeklub og har interesse i at dele løbe oplevelserne med andre ligesindet løbetosser og man kan samle minimum 30 løbere vil vi meget gerne give tilbud på busrejse – ring til kontoret på 8666 2210.

 

Løbsdato: 20. oktober 2019
   
Start marathon: Kl. 9:30
Tidsgrænse: 6 timer
Aldersgrænse: 18 år
   
Start halvmarathon:  Kl. 13.20
Tidsgrænse: 3,5 timer 
Aldersgrænse:  16 år
   
Start 8 km: Kl. 10.10
Tidsgrænse: 1 time og 10 minutter
Aldersgrænse:  Ingen
   
Temperatur: 14-17 grader
Deltagere: Ca. 45.000
Løbet siden: 1975
   
Terræn: Fladt
Underlag: Asfalt
Rute: Ruten for 2019 er endnu ikke oplyst
   
Rekord mand: 2:05:36 (2013)
Rekord kvinde: 2:21:09 (2012)
   
Smartphone applikationer: Google Play
  Appstore

Pris for kør selv

Pris pr. person, 3 nætter med ankomst enten fredag eller lørdag, i et delt dobbeltværelse med morgenmad på Hotel City Garden og dansk rejseleder      kr. 3.295,-

Tillæg for enkeltværelse             kr. 1.800,-

Hotel City Garden  Pris pr. person
Delt dobbeltværelse kr. 3.295,-

Pris pr. person, 2 nætter i et delt dobbeltværelse med morgenmad på Hotel City Gardenog dansk rejseleder kr. 2.295,-

Tillæg for enkeltværelse             kr. 1.200,-

Hotel City Garden Pris pr. person
Delt dobbeltværelse kr. 2.295,-

 

Tillæg

Startnumre  
Marathon                           kr. 600,- (inkl. t-shirt)
Halvmarathon kr. 240,-
8 km kr. 125,-

 

Sejrsmiddag ekskl. drikkevarer * kr. 0,-                                                                                  
Medaljeindgravering kr. 50,-
T-shirt til 8 km eller halvmarathon (inkluderet i startnummer til marathon) kr. 200,-

*Søndag aften, når Amsterdam Marathon er vel gennemført, fester vi videre med en sejrmiddag i byen. Det er en god mulighed for at snakke med andre løbere og dele oplevelser og sjove historier. For én ting er sikkert: Du er ikke færdig med Amsterdam Marathon, når du løber over målstregen. Sejrsmiddagen er derfor en rigtig god måde at afslutte søndagen på. Er der stemning for at vi skal fejre dagens indsats, bestiller vi bord på en nærliggende restaurant. Gå ikke glip af denne aften! 

Mulighederne for gode oplevelser i Amsterdam er mange, alt fra cykelture til musseumsbesøg. Vi lodder stemmningen og vil inden længe komme med endelig ture samt priser på disse.

Afbestillingsforsikring Kør selv - 6 % af rejsens pris + 1,1 % afgift til staten.+ 1,1 % afgift til staten. 

Depositum for kør-selv gæster udgør kr. 500,- + startgebyr samt evt. afbestillingsforsikring.

Der tillæges et ekspeditionsgebyr på kr. 75,- pr. bestilling.

Læs mere om vores rejsebestemmelser her

Seneste Likes

Karin Kirke Petersen synes godt om New York City Marathon 2018 Forhåndsreservation
Pia Gantzhorn Winterskov synes godt om
Marko Stanisic synes godt om Løberens ABZ
Susanne Lindholm Andersen synes godt om Gran canaria Marathon

Løbeavisen lever i bedste velgående elektronisk. Hvis du vil opdateres med alle vores nye rejsetilbud, gode tips og tricks til løbere på alle niveauer.Tilmeld