Skal vi løbe på is sammen?
Nyhed
Risiko: du bliver afhængig af at løbe i en frostklar stilhed og får plads til mange tanker
Hvis du elsker langrend, så vil du også nyde at løbe på is i et snedækket landskab. Jeg glæder mig så meget til løbe et helt maraton på is gennem en frostklar hvid tisleifjord, og jeg vil gerne have selskab. Derfor har jeg som den eneste forhandler i danmark fået startnumre til frozen lake maraton 2019.
Det er efterhånden 17 år siden, jeg løb på is for første gang, men jeg husker det tydeligt. Der er flere grunde til, at jeg elsker det og vil anbefale alle at prøve det.
- For det første den der overvældende og omfavnende natur med langstrakte vidder og en helt hvidklædt baggrund, som får en særlig ro til at brede sig i hele kroppen, mens man løber derudaf skridt for skridt.
- For det andet er det en dejlig måde at komme ud af sin komfortzone og prøve kræfter med noget nyt.
- For det tredje er det fuldstændig afstressende at løbe gennem et ensformigt landskab, som samtidig er så utrolig smukt. Det giver virkelig plads til mange tanker.
Løb på is er virkelig noget helt særligt, men det er jo løbeture, hvor der ikke bliver sat mange personlige rekorder. Det er helt klart naturoplevelsen, der er det primære.
VI TILPASSER VORES LØBESKRIDT TIL FORHOLDENE PÅ ISEN
Flere har spurgt ind til hvordan det er at løbe på is. Om jeg ikke er bange for at glide og falde undervejs? Jeg tror ikke, risikoen for at falde er større, end når du deltager i et cross- eller trailløb. Her løber du også efter forholdene, og hvis ruten er meget mudret eller meget stejl, så tænker du lidt mere over hvor du sætter fødderne. På samme måde med is. I starten tænker du mere over hvordan foden rammer isen, end du ville gøre på en almindelig løbetur, men efterhånden så slapper du af og kan fokusere på at nyde naturen i stedet. Arrangørerne kræver også, at alle deltagere har pigsko på, og så står foden rigtig godt fast for hvert skidt du tager.
FROZEN LAKE MARATHON 2019 – BY ICEBUG
Med mindre vi får en isvinter i Danmark, så bliver mit næste løb på is Frozen Lake Marathon den 16. marts 2019. Det foregår i Tisleifjorden nær Hemsedal nord for Oslo og vest for Lillehammer. Vi skal afsted fra fredag til søndag, og vi kommer til at bo i hyggelige fjeldhytter omkring ½ times kørsel fra startområdet. Du kan bestille hele rejsen nu med dobbeltværelse eller flersengsværelse.
Hvis du er interesseret, så skal du ikke overveje det alt for længe. Jeg skal have din bestilling senest den 10. januar 2019.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har praktiske spørgsmål eller spørgsmål om det at løbe på is. Jeg glæder mig til at høre fra dig ;-)
/Britt
T: 8662 2210, E: britt@marathon.dk