Hos Marathon Travel Club har vi været så heldige at få fingrene i et antal startnumre til et af de løb i verden, man simpelthen bare må prøve. Hvorfor? Fordi løbet i Singapore er helt usædvanligt, da det foregår om aftenen, når byen ændrer farver, og de mange neonlys tændes, hvilket danner en ubeskrivelig ramme for løbet.
Tre ord som er essentielle, når man skal beskrive Singapore: Økonomi, udvikling og teknologi. Ja, Singapore er en af Asiens rigeste, mest moderne og veludviklede byer. Den er ikke som de andre storbyer i Sydøstasien: Der er ikke mange dyttende biler, der er rent og pænt, der er mange regler – nogle mere absurde end andre – og det er mere vestligt end mange andre storbyer i Asien. Derudover er Singapore ikke bare en by, men by og land i ét.
Singapore er med andre ord et ret unikt sted og kan klart anbefales som et bud på din næste løberejse. Vi er ved at tilrettelægge et program for turen, og vi kan allerede nu sige, at det bliver en oplevelse.