Rejsen: Roma Marathon 2018

- et dejligt løb i en historisk og charmerende kulisse

Dato:
08. april 2018
Priser fra:
3.895 DKK

”Maratona della citi de Roma”… – lyt til ”musikken” i sproget, og få allerede her en fornemmelse af den charme, du møder i Rom. Marathon Travel Clubs tur til Rom er en af de evigt populære, byen er fyldt med fantastiske attraktioner og foråret spirer, så trænger du til at belønne dig selv efter en lang hård vinters slid og slæb, er Rom et rigtig godt bud.

Roma Marathon er et mellemstort og velorganiseret løb, der opleves som en ren sightseeingtur gennem byen, der udover en fantastisk publikumsopbakning og gode depoter også byder på i alt 6 km brosten.

Absolut særklasse er, at Collosseum danner rammerne for start og mål. Det emmer af kultur og historie og flottere kulisse skal du kigge langt efter. På din egen “turistløbetur” ser du også Peterskirken, Den Spanske Trappe, Pantheon og Piazza Navone, hvis du da ikke har for travlt med at se på de mange tilskuere, der kigger på dig.

  

 

Rom er en spændende, smuk og nem by at være turist i.

Vi kommer til at bo tæt ved start- og målområdet på Hotel Traiano, som ligger centralt og i nærheden af bl.a. Via Nazionale og Colosseum. Der er heller ikke langt til Roms hovedbanegård “Termini”, hvor fra det er nemt at komme rundt til Roms mange imponerende seværdigheder med bus, tog eller metro.

Romerne er venlige, imødekommende og servicemindede, og deres by er et overflødighedshorn af lækre spisesteder. Italienerne laver fantastisk dejlig mad og vin, og med en restaurant eller et pizzeria på næsten hvert et gadehjørne er det også meget nemt at blive tanket ordentligt op inden maratonløbet søndag morgen. Og pasta er jo ikke et særsyn i Italien, hvor udbuddet er så stort, at alle kan få deres specielle madønsker opfyldt.

Selvfølgelig er der også mulighed for shopping i særklasse, hvad enten du er til de allerdyreste mærkevarer eller prisvenlige butikker i en 2 km lang handelsgade (som også er en del af maratonruten). Bliver du inspireret af at se på de elegante romere og får lyst til at købe et par lækre sko, en smart skjorte eller noget andet elegant tøj, så er mulighederne for shopping i Rom nærmest uendelige, fx i Via Condotti, hvor alle de kendte mærkevarebutikker ligger på stribe. Gider du ikke shoppe, så nyd et glas køligt vin eller en kold øl på Piazza Navona.

I det hele taget er Rom en skøn by at være turist i, så ifør dig kamera, åbn alle sanser og sug til dig af oplevelserne. Se nogle af de mange kunstværker, historiske bygninger og andre attraktioner. Eller sæt dig på en café og oplev livet og atmosfæren og nyd bare at være til stede. 

Roma Marathon 2018

Fredag den 6. april

Ankomst til Rom på egen hånd. Hotellet er centralt belliggende og nemt at komme til fra lufthavnen.

Bettoja Hotel Mediterraneo

Via Cavour, 15 

00184 Rom

Umiddelbart efter I er blevet indkvarteret på hotellet,vil det være muligt at afhente sit starnummer.

Marathon Village

Palazzo Dei Congressi Eur

Piazzale John Kennedy 1,

Roma

Expoen har åben:          Fredag den 6. april      kl. 10.00 – kl. 20.00

                                    Lørdag den 7. april      kl. 10:00 - kl. 18:00

 

Lørdag den 7.  april

 

Kl. 07-10       Morgenmad.

Kl. 10:00       Dagen er til fri disposition til sightseeing og shopping.

KL. 19:30      Pasta aften – sted og tidspunkt oplyses ved informationsmødet.

 

Søndag den 8. april

 

Kl.                  Morgenmad. Da morgenmad kan være meget enkel, råder vi til, såfremt I måtte have specielle ønsker, selv at sørge for at indkøbe supplement til morgenmaden.

Kl. 07.00        Samlet gang fra hotellet til startområdet.         

Kl. 08.50        Starten går fra ”Via dei Fori Imperial” – god tur.

Tidsgrænse 7 ½ timer.

Kl. 08.30        "Hepperne" mødes i hotellets reception, og tager samlet afsted for at møde løberne på ruten.  Husk flag m.m. Løbere og ledsager finder selv hjem til hotellet efter løbet. Resten af dagen er til fri diposition.

Mandag den 11. april

Kl. 07-10          Morgenmad - På informationsmødet ved ankomst til hotellet – oplyses afgang fra hotellet til lufthavnen for hjemrejse.

Check out senest kl 12:00

                

 

Bettoja Hotel Mediterraneo

Bettoja Hotel Mediterraneo har tagterrasse med panoramaudsigt over Rom. Hotellet ligger i det livlige Esquilino-område, blot 200 m fra Roms hovedbanegård Termini.

Værelserne er indrettede i elegant, klassisk stil med højt til loftet og har gratis wi-fi, aircondition samt store vinduer. Bettoja Hotels store morgenbuffet omfatter frisk bagværk og årstidens frugt. Baren er åben hele dagen og byder på drikkevarer samt varme og kolde snacks. Restauranten er åben til frokost og middag og serverer traditionelle, italienske og internationale retter. Der er mulighed for at spise på terrassen.

Hotellet ligger 5 minutters gang fra den imponerende kirke Santa Maria Maggiore, og Forum Romanum og Colosseum ligger lidt længere nede ad vejen. Roms hovedbanegård Termini er et fantastisk valg for dem, der er interesserede i historie, arkitektur og mindesmærker.

                  

 

 

 

 

Løbsdato: 8 april 2018
Starttid: 08.50
Tidsgrænse: 7 timer og 30 minutter
Aldersgrænse: 20 år
Underlag: asfalt/brosten
Ruten:klik klik her

 

 

 

 

 

Lægeerklæring påkrævet (special formular)

Rom Marathon 2018

Velkommen til hjertet af Rom, der venter dig en fantastisk oplevelse med løb i centrum. Men I vil stadig have god mulighed for at opleve Rom på egen hånd.

 

Kør Selv

Pris pr. person for 3 nætter i delt dobbeltværelse med morgenmad på Hotel Mediterraneo****,  og dansk rejseleder kr. 3.895,-

Inkluderet i prisen

3 nætter på Hotel Mediterraneo
Morgenmad på hotellet 
Startnummer til Rom Marathon
Pasta Party eksl. drikkevarer

Tillæg

Enkeltværelsestillæg: kr. 4.995,-

Afbestillingsforsikring: 6% af rejsens samlede pris.

Depositum (flyrejse): kr. 2.500,- pr. person + startgebyr samt evt. afbestillingsforsikring.
Depositum (kør selv): kr. 1.500,- pr. person + startgebyr samt evt. afbestillingsforsikring.

Der skal i forbindelse med tilmelding til løbet vedlægges en "lægeerklæring". Vi sender blanketten fra kontoret sammen med rejsebeviset.

OBS: Det er ikke muligt at benytte egen chip, da chippen sidder i startnummeret.

* Turen kræver minimum 15 deltagere.

Seneste Likes

Karin Kirke Petersen synes godt om New York City Marathon 2018 Forhåndsreservation
Pia Gantzhorn Winterskov synes godt om
Marko Stanisic synes godt om Løberens ABZ
Susanne Lindholm Andersen synes godt om Gran canaria Marathon
Thomas Thomsen synes godt om New York City Halvmarathon 2015

Løbeavisen lever i bedste velgående elektronisk. Hvis du vil opdateres med alle vores nye rejsetilbud, gode tips og tricks til løbere på alle niveauer.Tilmeld