You start as a runner...

Boston Marathon daterer sig helt tilbage til 1897, og i det første løb var der 15 deltagere, og vindertiden var omkring tre timer. I dag er deltagerantallet begrænset til 25.000, og det er virkelig prestigefyldt at deltage. 

Hos Marathon Travel Club har vi startnumre både med og uden kvalifikationskrav, men der er kun ganske få uden kvalifikationskrav. Det er nemlig sådan, at langt hovedparten af startnumrene bliver solgt med krav om en bestemt maksimumtid. Så Boston Marathon er bestemt ikke et løb for hvem som helst. Men kan du klare kravene, så glæd dig til en uforglemmelig oplevelse på den berømte rute, der løber gennem ikke mindre end otte bydele. Ruten, der er let kuperet, starter i Main Street, New England Town of Hopkinton og slutter i Copley Square tæt ved John Hancock Tower. 

You finish as a Boston Marathoner

Om nogen by er Boston amerikansk og indbyggerne bevidste om deres by. Du vil heller ikke være i tvivl om hvor stoilte de egentlig er af byen. En stolthed som du uden tvivl også vil opleve, når du løber over målstregen. 

Boston er en af USA’s ældste byer, grundlagt helt tilbage i 1630. Byen, som er New Englands økonomiske og kulturelle centrum, huser omkring 600.000 indbyggere. Samtidig er Boston også universitetsbyen over dem alle med verdens mest berømte Harvard University, der skriver sig tilbage til 1636 og blandt andet har udklækket ikke mindre end seks af USAs præsidenter. Byen er ærkeamerikansk og fyldt med kultur og historie, men den virker europæisk og har et inspirerende bymiljø med masser af små cafeer, hyggelige restauranter, især i North End, og et ægte havnemiljø. Det er samtidig en moderne storby med en flot skyline og med imponerende nye og velholdte bygninger. Kort sagt: Glæd dig!

Læs mere om hvordan du kommer på ventelisten til Boston Marathon her. 

Løbeavisen lever i bedste velgående elektronisk. Hvis du vil opdateres med alle vores nye rejsetilbud, gode tips og tricks til løbere på alle niveauer.Tilmeld