Danskerne elsker Berlin

Alle maratonløbere i Danmark ved, at Berlin Marathon er et af verdens bedste maratonløb, og med 40.000 deltagere også et af de største. Samtidig er løbet veltilrettelagt, det er sjovt, og det har en opbakning fra tilskuerne, som får hårene til at rejse sig på armene. Så der er vel ikke noget at sige til, at Berlin Marathon også er danskernes mest populære løb. Flere tusinde af løberne er danske og med over en million tilskuere, er der aldrig én, der mangler opbakning. Det er ruten, hvor alt fungerer og hvor opbakningen er storslået.  

Berlin Marathon fostrer både personlige rekorder og verdensrekorder. Dennis Kimetto fra Kenya satte i 2014 ny verdensrekord med 2.02.57 og overhalede dermed Wilson Kipsangs rekord fra 2013 på 2:03:23, som ligeledes blev løbet i Berlin. Bedste kvindelige løber i Berlin er stadig Mizuki Noguchi fra Japan, der i 2005 løb på 2.19.12. Ruten er flad og meget hurtig, hvorfor det da også er i Berlin at rigtig mange sætter personlig rekord. 

Berlin Marathon er absolut weltklasse

Berlin Marathon er på alle måder stort. Både på deltagere, tilskuere og stemning. Det er bare noget ganske særligt og et af de maratonløb, som du skal prøve på et eller andet tidspunkt. Stor ros til tyskerne for et løb, hvor der er tjek på selv den mindste detalje – lige fra man henter startnummeret på Expoen til selve løbet, der er totalt afspærret fra trafikken. Kort sagt: Berlin Marathon er absolut weltklasse, og er det første gang du løber maraton, så tør vi godt garantere at det ikke bliver det sidste.

Bestil og læs mere om Berlin Marathon her

Løbeavisen lever i bedste velgående elektronisk. Hvis du vil opdateres med alle vores nye rejsetilbud, gode tips og tricks til løbere på alle niveauer.Tilmeld